Historien om KV-Byggeservice
KV-Byggeservice blev dannet i efteråret 2003 af Kjeld Vestergaard. KV-Byggeservice opfører årligt over 100 udestuer, vinterhaver og havestuer i hele Danmark. Derudover kommer ombygnings-/renoveringsarbejde samt isætning af døre og vinduer. KV-byggeservice er medlem af Dansk Byggeri, hvilket betyder, at alt arbejde udført af KV-byggeservice er omfattet af Byg garantiordningen.
Vi bor i trekantsområdet
Fra starten af 2007 har KV-Byggeservice haft til huse i nye lokaler på Nydamsvej i Egtved, hvor der både er kontor og lager.
Dygtige medarbejdere
KV-Byggeservice består i dag af Kjeld Vestergaard, der er konsulent og tegner, Niels Hansen, der er byggekoordinater og tovholder på igangværende byggeprojekter og Peter Holm, der er konsulent og tømrer. KV-Byggeservice har også egne montører og kører pt. med 3 hold tømrere. KV-Byggeservice står desuden for kontakt og koordinering af øvrige håndværkere og benytter helst lokale firmaer, der er tillid til, og hvor kvaliteten er i orden. Kjeld Vestergaard har tidligere arbejdet i Nebel Handelscenter som konsulent og var i foråret 2003 konstruktøren af den vindende vinterhave i DR1's Købt eller solgt.
Vi gør det, vi siger
Den vindende vinterhave fra DR1's Købt eller solgt
- klik for stort billede
Familien, som var udvalgt af DR til at deltage, vurderede blandt andet den individuelle tilpasning til huset meget højt og valgte på denne baggrund Kjeld Vestergaards design og konstruktion over to konkurrerende leverandører.